SEO 101

The dos and don’ts når det gælder søgemaskine optimering (SEO)

Din begynderguide til SEO

SEO er lidt ligesom en ny frisure. Man ved ikke helt, om man kan lide det eller få det til at fungere i praksis, men det er der, og man bliver nødt til at forholde sig til det og få det til at fungere for ikke at ende med at blive helt afskåret fra omverden. Når det så er sagt, så er der altid hjælp at hente. Og du kan hente den lige her i vores intro til SEO.

Hvad er SEO?
SEO står for søgemaskine optimering og bruges i praksis til at sørge for, hjemmesider opnår en bedre placering i organiske søgeresultater. Det vil sige, at når folk søger på specifikke ord, der er relevante for din virksomhed, så skal du gerne ligge som den første eller som én af de første resultater. Der er nemlig sjældent nogle, der forsætter til side 2 af søgeresultaterne, så jo bedre, din placering er, jo bedre er dine chancer også for at få besøgende ind på hjemmesiden.

Nu når vi er i gang med SEO, vil vi gerne lige give dig nogle råd med på vejen, så lad og dykke ned i, hvad vi har fundet ud af, er klare dos og don’ts.

Dos

Do: Undersøg markedet, og find relevante søgeord
Én af de vigtigste ting, når det kommer til SEO, er selvfølgelig søgeordene. Det vil i alt sin enkelthed betyde, at dét at finde de rigtige søgeord er én af de vigtigste opgaver, når det kommer til at forbedre din placering på søgemaskinerne. Her er det vigtigt, du finder søgeord, der har høj relevans for virksomheden.

Do: Brug de relevante søgeord
Det siger lidt sig selv, at efter du har undersøgt markedet og fundet relevante søgeord, skal du selvfølgelig bruge dem, når de skal implementeres med henblik på din SEO strategi. Her handler det blandt andet om at bruge dit nøgleord tidligt i forhold til dit indhold. Det kunne være i den første overskrift eller den første brødtekst. Google læser nemlig overskrifter, sidetitler og metabeskrivelser som noget af der første på ens hjemmeside.

Do: Brug tid på sidetitler og metabeskrivelser
Når du søger på Google, har alle sider en blå/lilla overskrift, hvor indholdet på siden på sin vis er sat op i stikordsform – eller det er i hvert fald nogle af de vigtigste informationer, der bliver præsenteret. Under denne sidetitel finder du metabeskrivelsen, der uddyber mere, hvad du finder på siden. Disse skal laves til hver enkelte side på en virksomheds hjemmeside. Her skal der manuelt skrives tekster, hvor der fokuseres på søgeord samt laves indhold, der passer til kundernes forespørgsler, når de søger. Bonusinfo: En sidetitel skal ligge mellem 35 og 62 tegn inklusiv mellemrum, hvor en metabeskrivelse skal ligge mellem 120 og 155 tegn inklusiv mellemrum. Lige netop sidetitler hjælper på din rangering på Google, hvor metabeskrivelser i sig selv ikke gør, men de kan resultere i en højere CTR (Click Through Rate – ergo folk der klikker på dit link), hvorfor det kan påvirke din ranking positivt. Endnu engang skal der selvfølgelig tænkes over at laves indhold af kvalitet samt anvende søgeord, der er relevante for den besøgende og hjemmesiden, herunder de relevante søgeord og primære søgeord, du har identificeret i din SEO-analyse.

Do: Sørg for en lav load speed
Load speed handler om hvor hurtigt informationerne på din hjemmeside bliver synlige for besøgende. Det vil sige det indhold der ‘loader’, når folk går ind på din side. Jo hurtigere din side er, jo bedre. Det vil ultimativt hjælpe på din ranking på diverse søgemaskiner.

Do: Navngiv billederne på din hjemmeside
Google genkender ikke billeder, men kan derimod genkende billedtekster. Det vil sige, Google kan genkende, hvad du har valgt, dine billeder skal hedde også kaldt “alt text”. Det er derfor vigtigt for din ranking, at du bruger tid på at tilføje beskrivende beskrivelser til alle billederne på din side.

Don’ts

Don’t: Anvend de samme søgeord tusindvis af gange – Google kan straffe dig for det
Hvis du propper dine sider med de samme søgeord igen og igen, risikerer du, dine tekster bliver helt ulæselige eller at du bliver taget i Googles algoritme, der kan betyde, du mister en stor del af trafikken på din hjemmeside.

Don’t: Brug duplikeret indhold
Lad os sige du er en webshop, der sælger solbriller. Så er det vigtigt, at hver beskrivelse af solbriller ikke er identisk, ergo at du IKKE bruger duplikeret indhold på din hjemmeside. De skal derimod gerne afvige fra hinanden og være mere individuelle til det enkelte produkt. Det er et stort SEO-arbejde, men det belønner sig.

Don’t: Skriv lavkvalitets indhold
Det er så vigtigt for SEO, at du bruger tid på at skrive højkvalitets indhold. Det er måske lidt vagt forklaret, men det vigtige er, at du skriver originalt indhold, der på den ene eller anden måde kan hjælper læseren med en problemstilling. Det kan blandt andet være at forklare komplekse begreber nemt og kort. 

Don’t: Glem den besøgende
Det kan være alfa og omega, hvordan den besøgende ‘oplever’ din side – eller som det også kaldes: User experience. Hvis Google finder ud af, besøgende besøger din hjemmeside, men hurtigt forlader den igen, kan det betyde, dine rankings bliver dårligere. Hvorfor? Fordi Google vil opfatte det som om, du ikke giver de besøgende det, de leder efter. Her kan det være, en konkurrent i følge Google er bedre til at komme til sagen, hvorfor de potentielt kan ende med en højere ranking end dig.

Det her var kun et lille indblik i nogle dos and don’ts, når det kommer til SEO. Der er mange flere, men det kan én af vores specialister hjælpe dig med. Udfyld kontaktformularen, så tager vi kontakt til en uforpligtende samtale. 

Få et skræddersyet tilbud

KONTAKTOPLYSNINGER

SLAX Lagerhotel
Halkjærvej 16B
9200 Aalborg SV
info@telepas.dk

SLAX Bureau
Østerågade 25, 2 sal
9000 Aalborg

INFORMATION

Salg- og leveringsbetingelser

Privatlivspolitik

FAQ

BLIV RINGET OP

Udfyld formularen, så kontakter vi dig

© 2020 – SLAX – All rights reserved

CVR: 41191953