How to...

… Sådan kommer du i gang med SoMe-platformen Instagram

Del dine billeder med verden, så deler de deres likes med dig

Danskere bruger sociale medier mere end nogensinde før og et estimat fra Kulturministeriet viser, at i 2019 havde 40% af den danske befolkning en konto på Instagram. Derudover begynder danskerne lige så stille at interagere mere og mere på platformen, hvorfor det er en oplagt mulighed for virksomheder at ramme deres målgruppe lige netop her. 

Instagram kan nemlig være det perfekte medie, hvorpå virksomheder kan dele uformelt indhold i form af både billede og tekst. Det kan være her, der kan dannes et tættere bånd til følgerne, da rammen er mere uformel end for eksempel det mere formelle sociale medie LinkedIn. Men hvorfor overhovedet bruge Instagram? 

Jo ser du… Instagram er som sagt en meget uformel platform. Det kan i sig selv føles meget uvant, hvis man som virksomhed er vant til at føre en formel tone med hensyn til både intern og ekstern kommunikation – men med Instagram kan du bryde rammerne. Det er her, en virksomhed kan give et indblik i værdier, hverdagen og menneskerne i virksomheden, som ikke blot vises i en brochure eller på et CV ved en årlig messe.

Det er på Instagram, at dagligdagen kan vises i billeder, der ikke kun appellerer til nuværende eller fremtidige medarbejdere, men som også potentielt kan give så godt et billede af virksomheden, at nogle af Instagrams brugere faktisk vælger at interagere med din virksomhed på baggrund af informationerne fundet på Instagram profilen. Om den interaktion udelukkende er likes og delinger eller rent faktisk fører til en form for indkomst for jer, må tiden vise, men potentialet er der, så det er oplagt at udnytte det.

Instagrams egne undersøgelser viser også, at mere end 200 millioner brugere er inde at se en virksomheds profil hver dag, hvor 2/3 af brugerne ikke allerede følger virksomheden. Det vil sige, at mange af dem, der undersøger en virksomhed, faktisk ikke følger dem endnu, men det er så her, en virksomheds indhold på deres Instagram kan være med til at ændre det. Det kan være gennem posts på jeres feed (væg som det hedder på Facebook), stories, reels eller annoncer.

Man kan blandt andet også bruge remarketing, hvilket vil sige, de, der før har været inde på jeres profil, bliver eksponeret for indhold rettet mod tidligere besøgende. Lidt ligesom man før selv har fået følgende besked eller mail fra en virksomhed: “Vi savner dig – har du set vores nye kollektion?”. Det kommer oftest fra virksomheder, der har opsat tracking, hvor de kan se, du ikke har interageret yderligere med deres side. Dette er en måde at trække folk ind på igen. Man kan argumentere for, at det især er relevant på et medie som Instagram baseret på den viden, vi har om brugernes adfærd.

Helt lavpraktisk når det kommer til at starte med Instagram er første skridt at oprette en virksomhedsprofil. Det tager ikke mange minutter og vil derefter betyde, at du kan begynde at interagere med følgere, poste relevant indhold og sælge direkte fra Instagram.

Når du vil begynde at dele indhold på virksomhedsprofilen, er det en fordel, hvis du tænker over at dele noget, der stemmer overens med dit brand. På den måde er der en rød tråd på tværs af dine platforme og intentionen bag dine posts bliver tydeligere. Det kan endda være, du når ud til nogle, du hidtil ikke vidste var din målgruppe.

Hos SLAX har vi ansatte, der er specialister indenfor lige netop sociale medier. De sidder altid klar til at hjælpe dig. Book et uforpligtende møde ved at udfylde kontaktformularen her på siden, så tager vi kontakt.

Få et skræddersyet tilbud

KONTAKTOPLYSNINGER

SLAX Lagerhotel
Halkjærvej 16B
9200 Aalborg SV
info@telepas.dk

SLAX Bureau
Østerågade 25, 2 sal
9000 Aalborg

INFORMATION

Salg- og leveringsbetingelser

Privatlivspolitik

FAQ

BLIV RINGET OP

Udfyld formularen, så kontakter vi dig

© 2020 – SLAX – All rights reserved

CVR: 41191953